Name:

Surbundsbedet

Image:
Surbundsbedet
Specifications:

Lav nemt et flot Rhododendronbed

Trivsel blandt surbundsplanter som Rhododendron afhænger først og fremmest af jordbundsforholdene. Jorden skal være kalkfattig (sur), og den skal være fugtig uden at blive for våd.
Alle nødvendige næringsstoffer, inkl. mikronæring, skal være tilgængelige for planterne


 

RP-DK_tips_surbundsbedet1hododendronblanding
Normalt opfylder havejorden ikke surbundsplanternes krav, så derfor er der lavet en speciel Rhododendronblanding.
Det er en blanding af fin og grov sphagnum tilsat langtidsvirkende Osmocote gødning, der fremstår som små gullige kugler i blandingen.
 
Det hævede surbundsbed
Ved at lave et hævet bed - måske på et stykke af græsplænen -  undgås et stort gravearbejde. Surbundsbedet skal nemlig bestå af ren Rhododendronblanding og er derfor nemmest at anlægge oven på jorden. Eventuelle græstørv løsnes godt og vendes inden der fyldes op med Rhododendronblanding.
Først laves en kant af store sten, sphagnumklyner el.lign. Rhododendronblandingen løsnes godt og udlægges i et lag på ca. 40 cm. Bedet vandes godt igennem, så alt er gennemfugtet.


 

De store sphagnumblokke - klyner - anvendes som kant omkring surbundsbedet. Store sten el. lign. kan også anvendes.


 

Klynerne er gravet direkte op af højmosen og tørret af solen.
De er ca. 45 x 45 x 24 cm med ujævne kanter. Det giver et naturligt udseende, der passer godt til surbundsbedet.
De er nemme at save i mindre stykker, hvis det er nødvendigt.


 

Mindre eller krybende surbundsplanter kan brede sig i klynekanten. De plantes i revnerne mellem klynerne eller i små plantehuller lavet direkte i klynerne.


 

Plantning og pasning
Det er enkelt at plante ved at grave plantehuller med hænderne. Jorden trykkes godt fast omkring rodklumpen.
Rhododendron bør tilføres gødning to gange i løbet af foråret. Det kan være almindelig NPK-gødning eller en speciel surbundsgødning.
En gang imellem mærkes efter om surbundsbedet er tilstrækkelig fugtigt. I tørre perioder er det nødvendigt at vande bedet godt igennem.


 

 
File - detail link