Name:

Maxikap

Image:
Maxikap
Specifications:

Selvvanding i drivhus eller på terassen 

Pindstrup Maxikap er løsningen på et system der passer sig selv, når man i højere grad vil undgå udtørring af planterne i drivhuset eller på terrassen under fravær. Maxikap kan indeholde ca. 50 ltr. gødningsvand og dermed altså række til adskillige dages (selv)vanding - alt efter vejrforholdene.

Pindstrup Maxikap anvendes sammen med Pindstrup Plantesæk eller Pindstrup Plantesæk til økologisk dyrkning.

Se en lille instruktionsvideo på youtube hvorledes du nemt starter op med Maxikap.

Maxiflexkasserne er dekorative kasser til Maxikap og fåes i 2 udgaver : I flot pileflet eller trykimprægneret træ.
 

Flytbare sommerblomster

Maxiflexkassen samles på få minutter. Den placeres hvor man ønsker det og er nem at flytte.
Maxikap og Plantesæk placeres indeni og man har en flot plantekasse med selvvanding.


Placering
Der er mange gode steder til Maxiflexkasser omkring huset - ved indgangen, på terrassen osv. Et godt sted er inde ved huset under udhænget, hvor jorden er tør. Her vil en række Maxiflexkasser pynte op og give planterne de bedste vækstbetingelser. Kasserne tilplantes med årstidens blomsterplanter, så der er noget at se på året rundt.


Tilplantning
Sørg først for at vande planterne godt igennem inden de plantes i Plantesækken. Sommerblomster plantes med ca. 15 cm afstand for at få en tæt og frodig vækst. Det er nemt at lave plads til den enkelte plante i Plantesækken og trykke jorden fast omkring roden.

 

DrP-DK_tips_selvvanding2ivbænk

Først på sæsonen bruges Maxiflexkassen let til en effektiv drivbænk, hvor der kan laves mange småplanter af grønsager og sommerblomster. Så fx flere typer salat, blomkål, spidskål, broccoli og forskellige sommerblomster. Frøene sås i plantesækken og bagefter dækkes Maxiflexkassen med klar plast. Drivhusklimaet under plasten får hurtigt frøene til at spire og småplanterne får gode vækstbetingelser. Som gødning bruges den flydende Drivhusgødning 4-1-6, der har det rette forhold mellem kvælstof og kalium til en god blomster- og frugtudvikling. Gødningen indeholder også alle nødvendige mikronæringsstoffer som f.eks. jern, mangan, bor m.fl.


 

Mini-køkkenhave
På nogle få m2 kan der dyrkes mange friske grønsager af egen avl.
I denne "Mini-køkkenhave" er det nemt både at passe og høste de grønsager man skal bruge.
Der findes et stort udvalg af krydderurter, som både giver duft og smag - og ofte er det også flotte og spændende planter. Plantet i Maxiflexkassen, lige ved køkkendøren eller på terrassen, er det nemt at snuppe et bundt persille, et drys purløg eller en buket til suppegryden.
I Maxiflexkasser kan der være mange grønsager på få m2, og det er nemt at passe og høste de grønsager, man skal bruge. Salat, bønner, ærter, squash, bladselleri, tomat og mange flere giver et stort udbytte.
 
Såning og stikning
Mange krydderurter kan sås som frø direkte i Plantesækken.
Nogle planter, som fx dild og koriander, sås i flere omgange, så der altid er friske grønne skud.
Andre formeres let ved stiklinger, dvs. små afklippede skud, der stikkes i Plantesækken og danner ny rod.
Under spiring eller roddannelse kan Maxiflex kassen dækkes med klar plast, så den danner en lille drivbænk.
Endelig kan man købe færdige planter i potter og plante dem ud i Maxiflexkassen. 

File - detail link